Gennemført salgsprospekt – på én gang visionært og nostalgisk
- Kunde
- Kilden & Hindby
- Tema
- Boligprojekt
- År
- 2020
- Services
- Visuel identitet Grafisk design Branding Logo-design Webdesign Umbraco
- I samarbejde med
- Pernille Rahbek Kommunikation
Navnet Karréerne kobles tæt sammen med Bassin 7, der er det attraktive område, hvor Karréerne bliver bygget. Derfor har vi udviklet en løsning, hvor vi kan skifte dele af navnet ud for at skabe mere fortælling med tæt relation både til Karréerne og til Bassin 7.
Det styrker fortællingen, hvor det for modtageren tydeligt kobles sammen. Karréerne er tæt knyttet til Bassin 7. Dér kan dit nye hjem være.
Salgsprospektet er en omfattende sag på 52 sider - og derudover en materialebeskrivelse, der sætter fokus på arkitektens valg af materialerne. Salgsprospektet følger nøje den visuelle identitet, men formår samtidig at give en ny oplevelse på hvert opslag. Så intet er 'same same – different page'.
Vi sætter fokus på HJEM som omdrejningspunkt, mulighederne på Aarhus Ø, stemninger fra Bassin 7 og interview med aktører fra selvsamme sted (psst, det bliver jo købernes kommende naboer) og naturligvis praktisk information og etageplaner. Alt sammen for at skabe en sammenhængende kommunikation, der klæder købere godt på til at sætte underskriften ved deres nye hjem. I Karréerne ved Bassin 7.
Oplev det selv – tag et kig i salgsprospektet for Karréerne ved Bassin 7
Ved byggepladsen på Aarhus Ø har vi designet skiltning langs byggepladsen, der både kalder på nysgerrigheden samtidig ikke forstyrrer blikket langs Boulevarden.
For at fremhæve HJEM, som er kernen i fortællingen, stikker dette visuelt op fra det øvrige af skiltningen. Den valgte tone of voice er konkret, nærværende og derfor fortæller vi også at de rumsterer, graver og bygger bagved.
Karsten Moskjær Kofod, partner og lead designer i Vokseværk"Med et grundigt forarbejde med bygherre og arkitekter, har vi fundet ind til kernen i Karréerne, og udtrykket spiller stærkt overens med byggeriet. Linjerne er f.eks. et callback til lamellerne, der bliver benyttet i byggeriet."