Umbraco Logo Closeup@2X

Vælg Umbraco som CMS og spar tid (og kroner) hver dag

Vælger I Umbraco til jeres nye website, kan I lette tiden på opdateringer af den markant. Det betyder frigjort tid hos redaktøren til andre opgaver. Men Umbraco kan mere end det, og det vil vi voldsomt gerne fortælle jer mere om. Sæt igang.

Umbraco Lp Dialog@2X

Skal vi virkelig starte med at snakke teknik?

Nej. Sandheden er jo at et nyt website er en stor beslutning for jer. Det kræver tid, menneskelige ressourcer og penge for at nå hen til det mål, som websitet skal opfylde. Vi ved, at intet website er tilfældigt (og de der måtte være, skal saves til pindebrænde) – det er ofte en del af en større strategi og der skal komme noget ud af det; Leads, kontakter, downloads eller visninger. Er du i tvivl, så bare spørg din direktør eller marketingchef.

Grunden til at vi alligevel bringer Umbraco på banen er, at det er en så fleksibel størrelse, at vi kan tilpasse det til nærmest hvilket som helst behov. Det kommer helt an på behov, drømme og omfang. Og i Vokseværk elsker vi at starte dér!

Umbraco Lp Small Big@2X

I kan både være Carlsberg-store og kælder-små!

Ja. Alle kan være med. Det kan lyde som en floskel på linje med rundbold i folkeskolen, men Umbraco kan vitterligt tilpasses det enkelte behov. Også jeres!

Det giver stærke muligheder for jer, hvis I er en stor organisation med flere sprogvarianter, en mindre hær af redaktører m.v. og ligeså for jer, der måske er nystartede og har brug for en stærk platform, at starte ud på.

Vi elsker at vejlede om hvordan I kan bruge Umbraco, og uden at prale alt for lystigt (vi er jo jyder), så er vi gode til at samtale aldeles uteknisk om det tekniske. For jeres ydelser og services skal ses, opleves og købes af mennesker – og I er mennesker, der sidder som redaktører.

Ja. Og. Vi er faktisk også mennesker i Vokseværk.

Chriztian Mvp

Chriztian er vores skarpe lead frontend-udvikler i Vokseværk, og det er ikke bare noget vi siger. Faktisk siger Umbraco det også. Fire gange (so far) er han blevet udvalgt som Most Valuable Person i Umbraco-communitiet.

Det betyder indgående kendskab til styrkerne og den konkrete brug af Umbraco. Og konstant nysgerrighed på at forbedre vores tilgang.

Derfor skal I vælge Umbraco, som jeres næste CMS

  • Enkelt at håndtere flere sites i samme CMS
  • Skalérbart, så det løbende kan udbygges, når nye ideer opstår (for det gør de) og I dermed ikke behøver at lave et nyt site, når det sker.
  • Det er Cloud-baseret og det har dermed et særskilt udviklermiljø, hvor nye initiativer kan testes uden at det er tilgængeligt for alle brugere, før I siger til.
  • Stort community bag Umbraco, som samarbejder om nye plugins og dermed giver en stærk basis for nye initiativer.
  • Sikkerhed bliver højt prioriteret af Umbraco og har eksterne eksperter til jævnligt at gennemteste systemet med sikkerhed for øje.
  • Høj oppetid grundet Microsoft Azure i ryggen, som giver en stor sikkerhed.
  • Nedetid kan forekomme, men det er meget-meget sjældent.

100% skræddersyet backend

Hurtige (spar tid og kroner) opdateringer

Altid tæt og uhøjtidelig dialog

Umbraco Award Podium@2X

Umbraco er ikke bare godt. Det er prisvindende godt! Det er altså godt x2. For betyder en stor anerkendelse i brugen af Umbraco – både som udviklere og som redaktørere af websites. I 2019 har Umbraco fået intet mindre end tre priser for hhv. en 'Readers choice-award' blandt foretrukne CMS-systemer, blandt de stærkeste fremadstormende tech-virksomheder i Europa samt bedste enterprise CMS. Læs mere om Umbraco som et prisvindende CMS.

De er alle med til at understøtte hvorfor vi benytter Umbraco i vores webløsninger i Vokseværk.

Umbraco er et danskudviklet opensource Content Management System (deraf den friske forkortelse, CMS). Det er udviklet af Niels Hartvig tilbage i år 2000 i downtown Odense, og er i dag en stor international spiller inden for CMS-systemer.

Så brænd janteloven og se hvordan noget kan vokse, så selv Thomas Cook, Merlin’s Magical London, Carlsberg, DBU og mange flere, større og mindre, har valgt Umbraco som deres platform.

Registered Partner Cloud Powerhouse Badge 1080@2X

Powerhouse ... smag på det. Det er meget mere end et kraftfuldt ord. Vokseværk er officielt et Umbraco Cloud Powerhouse og for dig som kunde betyder det, at vi har indgående kendskab til Umbracos Cloud-platform, hvilke fordele det kan give dig som kunde og redaktør på websitet og rådgive dig ift. den bedste løsning for jeres kommende website. Læg dertil praktisk erfaring på en stribe af stærke løsninger, der baserer sig på Umbraco Cloud.

Vi kan gøre tanke til handling og udvikle et nyt website, der skaber resultater for dig.

Godt for jer at vide, inden I vælger Umbraco (og os)

Pssst … brug den evt. som godt argument overfor din direktør eller marketingchef

  1. Vi starter med opstartsmøde/workshop inkl. konkret plan for jer, så vi får en fælles gejst og ditto overblik.
  2. Websitet er bygget med fokus på Google's SEO guidelines og klar til SEO.
  3. Vi arbejder med estimater og løbende dialog om progress. Prisen på grisen afhænger af behov, drømme og omfang. Her defineres om jeres budget er 50.000 eller 250.000 kr.
  4. Vi sørger for oplæring af dem hos jer, der dagligt skal sidde med opdatering af websitet. Så I er køreklar!
  5. I får et mobiloptimeret website, så jeres besøgende og kommende kunder, får en god oplevelse af jeres website.
  6. Vi håndterer drift og support af websitet, og med Umbraco er der en meget høj oppetid.
  7. Spørgsmål starter ikke taxameteret. Skriv eller ring og spørg, hvis I har behov for vejledning.
  8. Skilles vores veje, er websitet ikke låst til os i Vokseværk og andre vil kunne tage over på videreudvikling af det.

Læs om denne skræddersyede Umbraco-løsning for Politiet, og hvordan vi løste den

Case:
Lækkert oplysningssite i Politiets tjeneste

At handle brugt skal være aldeles ubøvlet og enkelt. Derfor ville Syd- og Sønderjyllands Politi sætte fokus på det og give gode råd, så man undgår varme varer. Vi hjalp med identitet og stærkt Umbraco-website.

Se casen
Seh Mockup 1
Niels
Partner og skævttænkende fotografiker
Niels 2020 Overlay

Vi skal snakke sammen!

Tag fat i Niels for mere information og uddybning. Måske du har et specifikt afklarende spørgsmål eller behov for at finde ud af, om der er et match i kompetencer og kemi fra vores side. Tag kontakt til os – det koster aldrig noget at spørge.