177 nye hjem på ét website med boligvælger

Karreerne Desktop 3
Kunde
Kilden & Hindby
Tema
Boligudvikling
År
2021
Services
Visuel identitet Webdesign Frontend-udvikling Umbraco Grafisk design

Besøg websitet

En helt ny bydel skyder op i Aarhus: Aarhus Ø. Og dér på det lækreste sted, lige ved det populære Bassin 7, bygges Karréerne. 177 hjem som alle skal sælges via ét website, hvor hver enkelt lejlighed visualiseres og klikkes på i en lækker boligvælger. Selv tak!

Karréerne er boliger for dig, der sætter pris på duften af frisk havluft, en skøn udsigt og godt naboskab. Det er et sådant projekt, som skal formes med en stærk fortælling og en gennemført visuelt identitet, så det tiltrækker en masse købere.

Kernen er kvalitet

Vi har været med helt start, hvor vi deltog i workshops med bygherre og ejendomsmæglere for at finde frem til kernen i projektet. Karrérne bliver stedet, hvor kvalitet og holdbarhed møder dansk håndværk i verdensklasse. Tegnestuen SLETH har gennemtænkt alt fra loftshøjder og gulvbelægninger til facader og vægge. Hele projektet emmer af gode tanker, gennemtænkt-hed og tårnhøj standard.

PS. sitet er blevet featured under The Best Website Designs of 2022

Karreerne 3
Karreerne 2

Og kvalitet skal følges til dørs

En sådan gennemtænkt kvalitet forpligter. Derfor har vi bygget et website og et salgsprospekt, som følger de gode tanker helt til dørs og giver en samlet gennemført oplevelse. Vi lagde ud med den visuelle identitet som gennemsyrer hele projektet.


Karréernes site sætter fokus på HJEM som omdrejningspunkt, mulighederne på Aarhus Ø, stemninger fra Bassin 7 og interview med aktører fra selvsamme sted (psst, det bliver jo købernes kommende naboer) og naturligvis praktisk information og etageplaner.

Karreerne Mobile 1
De lodrette streger er en reference til lamellerne og de lodrette linjer, som er gennemgående i Karréernes byggestil. På den måde bygger vi en tæt sammenhæng imellem salgsmaterialet og det endelige oplevede byggeri.
Img 7059 Cropped 2
Karreerne Footer
Karreerne Desktop 1

Se byggeriet fra alle vinkler

Det er vigtigt, at sitet skaber en god og sammenhængende kommunikation, der klæder køberne godt på til at sætte underskriften ved deres nye hjem. Derfor customizede vi (som det hedder på nudansk) en komplet boligvælger til Karréerne.

Boligvælgeren gør det muligt for køber at se byggeriet fra forskellige vinkler, få al information på alle de 177 lejligheder, hente en præsentation af hver eneste lejlighed og ikke mindst se, hvilke lejligheder der er hhv. solgt og til salg.

Og det er mega smart – for sådan nogle populære lejligheder bliver ret hurtigt solgt. Så boligvælgeren giver køber et super godt og aktuelt billede af, hvilke lejligheder der er til salg i dette øjeblik.

Jamen hov … hvordan kan det lade sig gøre?

Boligvælgeren er et helt ekstremt vigtigt tool for ejendomsmæglerne i salgssituationer med potentielle købere. Derfor skal den hele tiden være opdateret og tilgængelig med al nødvendig data på lejlighederne.
Karreerne Boligvaelger
Karreerne Lameller
Karreerne Desktop 2
Umbraco Award Podium@2X

Umbraco is your friend

Karrérnes website er bygget i det meget brugervenlige CMS Umbraco. Og netop fordi Umbraco er så nemt at gå til, har ejendomsmæglerne selv fået adgang til websitets allerinderste herligheder. Det betyder, at mægleren selv kan gå ind i boligvælgerens maskinrum og markere den enkelte lejlighed, når den er solgt. Og det er smart! For boligvælgeren bliver dermed et helt unikt og stærkt redskab i ejendomsmæglernes salg af de 177 hjem i Karréerne.

Vil du opleve Karréernes website in action – og selv teste boligvælgeren? Vi forstår dig...

Karsten
Partner og vanebrydende lead designer
Vokseværk00688 Kopier

Vi skal snakke sammen!

Tag fat i Karsten for mere information og uddybning. Måske du har et specifikt afklarende spørgsmål eller behov for at finde ud af, om der er et match i kompetencer og kemi fra vores side. Tag kontakt til os – det koster aldrig noget at spørge.