Design til højskole med fremdrift, holdning og historisk vingesus

Oasehojskolen Tekstillu@2X
Kunde
Oasehøjskolen
Tema
Højskole
År
2020 –
Services
Visuel identitet Logo-design Branding Grafisk design Sparring
Fotograf
Jesper Rais

Kommunikationsskalaen

Vores skala hjælper os og dig med at starte samtalen om jeres kommunikationsform. Samtidig giver den dig et overblik over, hvor på skalaen jeres tone of voice er placeret. Herunder er den vist i relation til casen.

Frisk
70%
Fresh

Oasehøjskolen blev stiftet i 2018, og det første elevhold begyndte i januar 2019. Skolen er selv sagt en helt ny højskole og dermed ikke bundet op på en masse traditioner, normer og "plejer". På Oase- højskolen er der fokus på undervisning, valgfag og socialt liv, og derudover skal højskolen drives som et væksthus med fokus på et åndeligt liv.

Kommunikativt er de historiske rammer med ombord, men Oasehøjskolen tør samtidigt bevæge sig mod et ret moderne udtryk.

Højskolen havde brug for en gennemgribende opdatering af logo og hele den visuelle identitet, så det hele vejen rundt kommunikerede højskolens værdier, engagement og skønne skævheder -alt dét der adskiller dem fra alle de andre gængse højskoler.

Vi var med hele vejen og har designet et nyt logo med en klar reference til højskolens historiske bygninger. Det var en udfordring af de gode at sørge for at holde det enkelt samtidigt med, at vi fik genkendelige detaljer med.

Oasehøjskolen RAISFOTO 9753 Low
Oasehojskolen Logo@2X
Oh Cirkel Koncept
Cirklen fra O’et i ’Oase’ er blevet et gennemgående element i designlinjen, hvor den er med til at danne et centrum for al aktivitet. Højskolens udtryk bæres altså af cirklen og så af logoets form, der tager udgangspunkt i skolens hovedbygning.

Den kære cirkelform udspringer ikke bare af logoet, men i høj grad også af naturen. Højskolen er nemlig omgivet af fantastisk natur (åh jo, det er der bestemt i det midtjyske), og den har vi valgt at inddrage både i form af farver, men også i form af et grafisk element: årringe. Træets årringe er en organisk, cirkulær form, der om noget fortæller historier, viden og fremdrift - præcis som højskolen.

Samtidig er det et virkelig visuelt, lækkert og blødt element. Haps.

Oasehojskolen Ringe Small@2X
Årringene danner et visuel element, som udover at være flot og organisk, også skaber en relation til visdom, at vokse som menneske, styrke sin udvikling på højskolen og så selvfølgelig naturen omkring skolen.
Oasehojskolen Ring Med Billede@2X
Oasehojskolen RAISFOTO 6741 Low

"Jeg har arbejdet sammen med Vokseværk tidligere, så da jeg begyndte på Oasehøjskolen i 2020 var jeg ikke i tvivl om, at de skulle ind over vores visuelle identitet og det er der flere grunde til", siger Mette Swartz, der er kommunikationsansvarlig på Oasehøjskolen.

Mette: "5 gode grunde til at arbejde sammen med Vokseværk":

  • 1. De tænker skævt og ud af boksen, og derfor vidste jeg, at vi ville få helt vores egen designlinje som var gennemtænkt.
  • 2. De gennemarbejder og tænker dybt over, hvem vi er, hvad der passer til os og hvad vi skal signalere.
  • 3. De gav os noget som vi kan se os selv i og som er os. Noget utrolig lækkert som man er stolt over at vise frem.
  • 4. Samtidig er det en utrolig skøn samarbejdspartner, som lytter, giver sparring og giver os af dem selv og deres tid.
  • 5. Vokseværk leverer – hver gang – noget lækkert. Og til tiden!

Oasehøjskolens design må for alt i verden ikke blive konformt og gabende kedeligt. For det er hverdagen på skolen nemlig laaaangt fra. Derfor har vi valgt flere forskellige farver: de dybe og seriøse, og de lette og levende farver. Og de må hellere end gerne kombineres på forskellige måder til en sprudlende cocktail. Dét er nemlig også med til at give herligt liv til udtrykket og til højskolen.

Oasehojskolen Farver@2X
Oasehojskolen Tekstillu Med Billede@2X
Oasehøjskolen Canvas Tote Bag Mockup 4
Oasehojskolen Postkort Mockup
Stilen og farverne er gennemgående for at skabe en tydelig genkendelighed - hvad enten det er en kampagne-T-shirt, mulepose eller noget andet markedsføringsmateriale for Oasehøjskolen.

Førstehåndsindtrykket af højskolen er naturligvis vigtig. Som i ekstrem vigtig! Der skal være en sammenhæng - en klar rød tråd imellem, hvad der kommunikeres, inden du besøger skolen - og hvad du møder af indtryk, når du fysisk står på højskolen - face to face med fremtiden.

Oasehojskolen Brochure Omslag Dark
Oasehojskolen Brochure Indmad 1
Oasehojskolen Elementer@2X

Vi ved, hvordan du har det. Man får helt lyst til selv at gå på højskole!

Karsten
Partner og vanebrydende lead designer
Karsten 2020 Overlay

Vi skal snakke sammen!

Tag fat i Karsten for mere information og uddybning. Måske du har et specifikt afklarende spørgsmål eller behov for at finde ud af, om der er et match i kompetencer og kemi fra vores side. Tag kontakt til os – det koster aldrig noget at spørge.