Mere menneske, mindre corporate

Mermaidmedical Grafiskelement 2@2X
Kunde
Mermaid Medical
Tema
Medicinaludstyr
År
2021

Kommunikationsskalaen

Vores skala hjælper os og dig med at starte samtalen om jeres kommunikationsform. Samtidig giver den dig et overblik over, hvor på skalaen jeres tone of voice er placeret. Herunder er den vist i relation til casen.

Frisk
40%
Fresh

Besøg websitet

Mermaid Medical er en danskejet medicinal-virksomhed med hovedkontor i Stenløse og har mere end 10 salgskontorer fordelt i Europa, USA og Asien. Så en ret omfattende størrelse ude i den store verden.

Hvad laver de helt konkret? De distribuerer medicinsk udstyr til hospitaler og hele sundhedsindustrien – praktisk talt alt fra kanyler og katetre til skalpeller og ansigtsmasker.

Mermaid Medical er pro med stort P og efter en grundig research, valgte de at arbejde sammen med os om at designe en ny visuel identitet med et tilhørende fantastisk logo. Derudover skulle vi designe skabeloner til tryksager samt et nyt dynamisk website. I Umbraco naturligvis.

Mermaidmedical Nyt Og Gammelt Logo@2X

Efter et godt kemitjek med Mermaid Medical satte vi gang i et grundigt forarbejde for at afdække deres ønsker og behov, vores input og anbefalinger til dem, se på deres konkurrenter, forskellige designretninger og hvilke hellige køer, der kunne ligge begravet i deres designønsker. Sjældent har vi arbejdet med en så engageret og grundig kunde. Hver gang vi gav dem lektier for, så kom der grundige svar retur til både "UG kryds og slange", "pil op" og "yderst tilfredsstillende". 

Det førte til et stærkt parløb med Marie Lindberg-Nielsen, Sebastian Jørgensen og andre skarpe hjerner fra virksomheden for at sikre, at den nye visuelle identitet fik en så bred opbakning som muligt i hele organisationen. Og jo, det gør en designproces længere, men det er rigtig godt givet ud for at give ejerskab og at den visuelle identitet konkret vil blive brugt.

Mermaidmedical Plus@2X
Mermaidmedical Grafiskelement 3@2X
Mermaidmedical Grafiskelement 1@2X

I udgangspunktet skulle et genkendeligt M bibeholdes som en del af det nye logo, og det skulle fortsat være rødt. Så hovedopgaven lød:

Et gennemgribende redesign af logoet, der fornyer virksomheden i en ret så konservativ og corporate branche. 

Sæt igang på en mega spændende udfordring! Vores fornemmeste opgave, blandt mange, var også at udfordre Mermaid Medicals tanker yderligere. For hvor tydeligt skulle det der M være? Hvor abstrakt måtte det være? Og hvad med at skabe en kobling i logoet, så logoet både kunne være et M, men samtidigt lægge noget figur og betydning ind i det?

Mermaidmedical Logo 1@2X
Resultatet blev et rødt, abstrakt M i en varm, rød farve, der er beskåret i bunden og i venstre side. Fjerner man beskæringen vil man, ud over et M’et, kunne fornemme et rødt hjerte - symbolet på sundhed og kærlighed.
Mermaid Brochure Stacked Mockup

Farvepaletten består af primære og sekundære farver. Det er de klassiske, rene og kølige farver, men de kølige farver bliver altid ledsaget af en varm farve, f.eks. en varm rød eller en varm grøn. 

"Øhhh .. hvorfor det”? For hele tiden at bløde de klare, rene og kliniske farver op med et mere menneskeligt aspekt. For det menneskelige aspekt er vigtigt for Mermaid Medical, for de sælger udstyr, der hjælper mennesker, og så sætter Mermaid en ære i at være helt tæt på de mennesker, de arbejder sammen med: deres kunder.

Farverne er med til at give Mermaid Medical et let og luftigt udtryk. Det er farver, der signalerer mennesker, varme og så adskiller de sig markant fra branchens kliniske blå og ret kolde farver.

Mermaid Brochure Side By Side Mockup
Mermaidmedical Grafiskelement 2@2X

Se designet in action på Mermaid Medicals website

Niels
Partner og skævttænkende fotografiker
Niels 2020 Overlay

Vi skal snakke sammen!

Tag fat i Niels for mere information og uddybning. Måske du har et specifikt afklarende spørgsmål eller behov for at finde ud af, om der er et match i kompetencer og kemi fra vores side. Tag kontakt til os – det koster aldrig noget at spørge.