Kækt og kommunikerende kampagnekoncept til Wise Home

Wisehome Brochure Annonce Mockup
Kunde
Wise Home
Tema
Rådgivningsvirksomhed
År
2021
Services
Visuel identitet Grafisk design Tone of voice

Kommunikationsskalaen

Vores skala hjælper os og dig med at starte samtalen om jeres kommunikationsform. Samtidig giver den dig et overblik over, hvor på skalaen jeres tone of voice er placeret. Herunder er den vist i relation til casen.

Frisk
90%
Fresh

Når budskabet har risiko for at støve til i fagtermer, tal og statistikker, så er det værd at se på en anden vinkling – mere kæk og mere levende. Natürlich uden at gå på kompromis med budskabet og fagligheden. Se dét er præcis dét, vi har arbejdet på i et kampagnekoncept for Wise Home.

En klar udfordring – og kriblende gejst

Efter vi havde designet en ny visuel identitet for Wise Home, vinkede de med en spændende udfordring til os. Hvordan skulle de kommunikere deres koncept i et branchemagasin uden at det for læserne ville blive gab-fremkaldende eller falde i ét med det øvrige indhold?

Men en lækker base fra den visuelle identitet har vi designet et stærk kampagnekoncept, der bl.a. konkret kommer til udtryk i en stribe annoncer. Vi får sat deres faglige ballast sammen med lun og kæk tone of voice, der taler direkte til målgruppen. 

Wisehome Grafik Annonce 1 Grey
Enkle grafiske illustrationer og virkemidler er en stor del af annoncerne for at understrege fokus og pointen.
'Plejer' er død ... og helt bogstaveligt italesætter vi det klart, kækt og aldeles vedkommende. For hey, det kræver alt andet end 'plejer' at gå nye veje.
Wisehome Grafik Annonce 5 Grey
Wisehome Grafik Annonce 4 Grey
At snakke om åben teknologi er hverken sexet, sjovt eller særlig kommunikerende. Derfor kobler vi et billede på hvad Wise Home ønsker, kan og vil.
Wh Annoncer Mockup Overblik (1)

En vis visuel sammenhæng er helt essentiel for at holde brandet skarpt og læseren lavpraktisk kan afkode, at det er fra samme virksomhed. Og det kan man tydeligt med Wise Home. Uden at det bliver ensformigt eller kedeligt.

Wisehome Grafik Annonce 2 Grey
Fremtid. NU! Et kig tilbage til Benjamin og frem til Christina, der er en glad Wise Home-kunde. Kunsten er ofte, at få et testimonial i brug på en naturlig (og sigende) måde uden det bliver 100% pral-pral-praaal.
Tekst og budskaber skal spille sammen – så de komplimenterer hinanden. Som her – for orange, aka Wise Home, er det nye grøn. De kan og de vil.
Wisehome Grafik Annonce 3 Grey
Wisehome Tshirt Mockup

Så hvad kan sådan en tone of voice?

  • Tone of voice handler kort fortalt om indpakningen af dit budskab
  • Det handler ikke bare om, hvad du siger: Det handler om, hvordan du siger det.
  • Den definerer hvordan din virksomhed "taler"? Er du mere frisk end fresh?
  • Helt lavpraktisk – bruger din virksomhed emojis på sociale medier. Dét definerer vi i en tone of voice, for det er en stor del af opfattelsen af din virksomhed.
  • Dine kunder vil handle med mennesker. Dig. Jer. Der er virksomheden. Ikke maskiner

"Det er fryd, at få så frie tøjler, som Wise Home har givet os – det batter og giver virkelig mulighed for at afsøge forskellige veje at gå. Et tæt samspil med masser af ping-pong og energi.

At Wise Home tør gå med så meget kækhed i en relativt konservative branche, er både modigt, stærkt og velvalgt".

Karsten Moskjær Kofod, lead designer i Vokseværk

Nysgerrig på at se den visuelle identitet, der blev grundlaget for kampagnen? Se designet på vores case om Wise Home.

Karsten
Partner og vanebrydende lead designer
Karsten 2020 Overlay

Vi skal snakke sammen!

Tag fat i Karsten for mere information og uddybning. Måske du har et specifikt afklarende spørgsmål eller behov for at finde ud af, om der er et match i kompetencer og kemi fra vores side. Tag kontakt til os – det koster aldrig noget at spørge.