Klare holdinger skaber grobund for tæt samspil og resultater

Vokseværk_RAISFOTO_2664.jpg

Medspil og modspil i et tæt samarbejde

Vokseværk_RAISFOTO_2407.jpg

Mavefornemmelse og fakta hånd i hånd

Vokseværk_RAISFOTO_2245.jpg

Markér dig eller dø

Vokseværk_RAISFOTO_2679.jpg

Lad drømmen løfte dit brand

Vokseværk_RAISFOTO_2323.jpg

Følg med udviklingen – med måde

Grundlov

Stil bare krav til os. Det gør vi også selv! Det nemme er ikke dét, der driver os og får vores savl til at løbe. Det gør udfordringer, ambitioner og forpligtelse derimod. Derfor har vi en grundlov, som vi er forpligtet til at håndhæve i alle vores projekter.

Her er 11 måder I kan bruge os på

Der er flere måder, hvor vi kan samarbejde på. Og ja, vi mener samarbejde! For vi tror på, at den virkelige magi sker i et samspil mellem jer og os. Derfor har vi samlet 11 måder, som I kan bruge os på – og vi kan samarbejde på.

Alt godt starter med en dialog

Vores filosofi bygger på tæt dialog mellem alle parter. Vi vil derfor gerne starte dit projekt med at åbne en dialog lige her.

Niels er den første, du snakker med. Han er hele tre ting; rigtig rar, spørgelysten og dygtig.

Hej!

Har du spørgsmål til noget, du har set eller læst på siden? Eller er der noget, jeg kan hjælpe med at afklare? Ta’ endelig kontakt til mig.

Vi skaber (også) vokseværk i verden

For hver krone vi tjener, giver vi 5% videre. Til velgørenhed. Fordi vi kan og ikke vil la’ være. Vi støtter forskellige projekter, bl.a. Danmarks Indsamling og Røde Kors.

Vi støtter også Kræftens Bekæmpelse, som vi har et helt særligt forhold til. Vi har alle i Vokseværk har haft sygdommen tæt inde på livet og har kampgejst for at støtte op om forskning og forebyggelse.

Website der fremkalder følelser og hverdagsweekend

Et åndehul i hverdagen? Ja tak. Det er essensen i Bassin 7, som er en ny del af Aarhus Ø med havnebad, lækre boder, et teater, storslået arkitektur og imponerende udsigt.

Dén forskellighed skulle rummes og til dét har vi designet en visuel identitet, der mundede ud i et samlende website for hele Bassin 7. På websitet kan man del få del i den særlige stemning på Bassin 7 (som naturligvis bedst opleves i virkeligheden), se aktiviteter, læse om de enkelte boder og tilbud. Og naturligvis historien, som er ganske vild – fra industrihavn til hverdagsweekend.

Event-site til Danmarks nye jagt-, fiskeri- og outdoormesse

Brahetrolleborg Game Fair er en ny stor og ambitiøs outdoormesse på Fyn for hele friluftsverdenen og for hele familien. Dens første udgave i 2019 tiltrak 17.000 mennesker og tilbagemeldingerne har været overodentlig positive.

Vi var med fra starten til at designe og udvikle websitet til eventet i forlængelse af den eksisterende designlinie samt løbende supportere undervejs. Et stærkt Umbraco-site, der skulle mestre at favne alle events, informationer, kalender og give et stærkt overblik til outdoormessen.

Lækkert oplysningssite i Politiets tjeneste

Bøvl er sådan et fint jysk ord. Hæleri derimod er rigtig ufint! At handle brugt skal være aldeles ubøvlet og enkelt. I uvidenhed kan man dog ende med varme varer, så det kræver god og omfattende oplysning.

Derfor ville Syd- og Sønderjyllands Politi sætte ekstra fokus på dette og give gode råd igennem kampagnen "Stop e-hæleri", hvor vi har designet logo og websitet samt udviklet en stærk Umbraco-backend, så det er enkelt for redaktørerne at opdatere websitet.

Website indbyder til fællesskab og frivillighed

At få en stor og spændende organisation med mange frivillige på en ny platform er en stor og spændende udfordring. Én som vi var mere end klar på at løfte. 

KFUM og KFUK havde behov for et stort ryk, som betød en meget grundig oprydning i deres indhold, en ny helt struktur og naturligvis et stærkt design på deres nye website. Et design med klare farver, legende former og tydeligt kommunikerende af alle organisationens aktiviteter og mærkesager.

Vi har været med hele vejen, og er stadig med og har et ongoing samarbejde med KFUM og KFUK.

Se løsningen

Når information, følelser og handling går hånd i hånd

Et nyt boligområder skyder op i Aarhus – og til at formidle fortællingen, mulighederne og give indgang til salget, har vi designet og udviklet et stærkt website til Æggepakkeriet. Her skal fortællingen formidles og information skal deles ift. hvem ens potentielle naboer bliver, hvor langt bliver der til banegården og hvordan bliver klinkerne på badeværelset?

Websitet for Æggepakkeriet formidler alle disse ting, og bygger bro imellem det fysiske salgsprospekt (som vi i øvrigt også har designet), det konkrete bygger og dialogen med ejendomsmæglerne. 

Et dragende website til markant kontorbyggeri på Aarhus Ø

Vi kan lige så godt sige det med det samme; Pakhusene er ikke et kontormiljø, som andre. Det er et erhvervsprojekt med fællesskab, ambitioner og aktive rammer i fokus. Og tilsat en helt særlig stemning. Med et nyt lækkert salgsprospekt dugfriskt fra trykken, så skulle Pakhusene også have et nyt website. 

Sitets primære formål at lede til netop handlingen – at søge konkret fakta og information, og, ikke mindst, tage kontakt for rundvisning m.v. Men derfor behøver et website ikke være kedeligt. Pakhusene viser det tydeligt, hvor hver del af websitet er levende, indbydende med varierende opbygning og faktuel grundigt.

Tydelige data i et legende køkken

Vi må gerne tegne på køkkenskufferne! Da HTH/Nobia fejrede 50 års jubilæum med en gigantisk fest for alle medarbejdere (det er alligevel en del), var det for ledelsen en oplagt mulighed for at give status, og pege fremad mod nye mål. Dét hjalp vi med at visualisere, så det også for øjnene fremstod indbydende og nærmest spiseligt. Apropos spiseligt, så blev vi i dén metafor, for køkkenet er ethvert hjems hjerte!

Data i sig selv kan være knastørt og kedeligt, men det kan både virke mere oplysende, sigende og indlevende, når det bliver sat i en velkendt kontekst. 

Teknisk konference klædt organisk og ikke-teknisk på

Det ligger i navnet. Intelligent Cloud Conference – det emmer af teknik, og et kig på målgruppen siger det samme. Sammen med holdet bag konference, har vi designet en visuel identitet og kommunikation, der dels taler til målgruppen og formår at vise det tekniske alt for uteknisk, men naturligvis med klare referencer til temaet. Det er trods alt målgruppen, vi skal engagere.

En sammenhængende fortælling giver effekt

Et løbende samarbejde bliver som et venskab – hvor vi også kan udfordre hinanden. Djurslands Efterskole er med på leg, udfordring og at tænke efterskole anderledes. 

Vi har arbejdet med en saying der hedder #dufårguldmedhjem og “Hver dag tæller”. For især når man er på efterskole, er hvert minut, oplevelse, ny ven eller veninde max vigtig. Det skal nydes, opleves og tages ind så længe det varer.

Skolen har fået en hel nye visuel identitet, hvor det tidligere logo er blevet visuelt opdateret, men så det med opdateringen stadig trækker på kendetegn. Derudover har designet få kant, leg, fortælling og en stærk farvepalette.

Genoplev naturen med en app i lommen

Det danske vejr rimer ikke altid på sol. Lad os bare sige det som det er. Men det kan altid kalde på en tur ud i naturen. En gåtur. Eller skal vi sige en fodtur? Det er nemlig navnet på en app, som guider dig i den smukke natur i Silkeborg Kommune.

Vi har givet appen navn, designet identiteten, givet sparring på flowet i appen og designet selve appen. Udviklingen har vi ikke håndteret. Projektet er blevet realiseret i samarbejde med Attityde og Silkeborg Kommune.

 

Let flyveoplevelsen smidigt med en app

Når man rejser har man nok at gøre med at holde styr på håndbagagen, børnene, tjekke vejrudsigten hvert 5. minut og holde øjne med hvornår gaten åbner. Men vent … den sidste del (og meget mere) er gjort lettere for dig som rejsende fra Billund Airport.

I samarbejde med Impact, der havde projektet for Billund Airport, designede vi en app som tager den rejsende i hånden før, under og efter rejsen. Du kan bl.a. følge dit fly, få updates om ændringer og ligeledes holde dig opdateret på hvad der er af tilbud i Billund Airport, mens du venter.

Hent i App Store

Jægerens bedste ven

Er du jæger? Så kender du det med, at du efter lidt tid, ikke helt kan huske hvad du skød, hvor du skød det og hvornår. 
Der kommer Jäger ind i billedet. En lille fiks jagt-ven du altid har med dig, der hjælper dig med at logge hvad du skyder, hvor du skyder det og hvornår.

Per Rytter kom til os med en spæd idé han havde fået. Han havde undersøgt et marked, men manglede nogle folk, der kunne tage en idé og puste liv i den.
Vi hoppede med på ideen, og sammen med et lille gruppe af stærke udviklere, satte vi skub i Jäger.

Konceptet er simpelt: Log hvad du skyder – tid, sted, vejr etc. klarer Jäger for dig. Og har du lyst til at lægge billeder og endnu flere informationer ind om dit bytte, har vi også tænkt på det.
Og bare vent, vi er slet ikke færdige. Vi har et godt roadmap for, hvor Jäger skal hen fremover.

Hent i AppStore

Hent i Google PlayStore

Nordisk stolthed og stil helt ind til benet

Man tager en meget dedikeret, på grænsen til nørdet (no offence), gruppe og graver frem til deres kerne, dét der definerer dem og giver stolthed! Cirka sådan er fortællingen med Copenhagen .Net Usergroup, som kom til os med et behov for en gennemgående designstil båret af et markant samlende logo.

Vikingen blev kernen i denne fortælling. Dansk. En fighter. Tæt sammenhold. På en mission. Og stolt! En meget stram stil kendetegner logoet sammen med en stærk typografi og visuel leg med ‘dotten’ i .Net.

Stærk visuel identiet med værdier i fokus

En del af virkeligheden ... og virkelighedens valg. Det går for alvor op for én, når man er teenager og årene hvor ens valg kan føles store og er med til at forme personen.

Løgumkloster Efterskole er helt klar på det – og taler direkte ind i det med deres nye visuelle identitet, som vi har stået bag. Virkeligheden er omdrejningspunktet, for det handler om at opleve virkeligheden i nuet på efterskolen og forberede sig på at tage del i virkeligheden og tage valget om ens egen virkelighed. 

Så velkommen til virkeligheden. Den er helt særlig på Løgumkloster Efterskole.

Bæredygtigt byggeri i stramt outfit

Lad det være sagt med det samme: Flæks er ikke en kødgrossist. De er derimod en fremadstormende virksomhed, der tegner og udvikler boligprojekter med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Kort sagt: hjem med mening.

Derfor skulle deres nye visuelle identitet have et stærkt fokus på mening, det nære, kontakten med mennesker. Resultatet er blevet et stramt og indbydende outfit, som med nogle stærke elementer, der adskiller sig visuelt fra lignende i branchen. På en god måde. For her er hjertevarme, passion og gejst for 200%.

Nordisk stramhed til familieejet investeringsselskab

Med solide værdier som grundlag og et familieejerskab, har Profound Partners en stærk position i markedet. Det kalder på en mindst lige så stærk visuel identiet med rødder i den nordiske designtradition.

Vi, og de, ville væk fra floskler og det forventede, når man snakkede investeringsselskaber. Derfor drejede vi bevidst vi en stor bue uden om blå. Farverne derimod indgyder en frisk tilgang, frodighed og vækst.

Profound Partners tør og vil. Vi hepper og har givet med- og modspil.

Det er kun én vej – opad!

Når man lever af, at give andre virksomheder kendskab, hvordan sikrer man så sit eget. Endda når Kendskab faktisk er ens navn? Det er en kriblende god udfordring! For kendskab kommer ikke fra den ene dag til den anden. Bare spørg Beatles. Det oparbejdes, modarbejdes og skal holdes til ilden for at nå et mål. Og næste mål. At skabe kendskab på eks. en webshop kræver vedholdenhed.

Derfor begyndte vi at arbejde med bjerg-metaforen til Kendskab. Man sætter et mål om at nå toppen. Måske på et mindre bjerg i starten. Når man er nået dertil er det mere overskueligt, at se toppen på næste bjerg og sådan starter rejsen mod toppen. For Kendskab har vi designet identiteten, med et enkelt logo som understreger resultaterne som en del af kendskabet, udviklet universet samt payoff.

Banebrydende service får nyt navn og ny visuel identitet

Capturi er en alt-i-en-software, der hjælper professionelle teams med at få mest muligt ud af møder og opretholde den viden, der kommer frem i mødelokalet. Under hele mødet kan dit team samarbejde i realtid – tildele todo's, notere beslutninger og lave personlige notater. Dette synkroniseres med dit foretrukne projektstyringsværktøj og distribueres automatisk til alle deltagere.

Lige så smart som det er, lige så lækkert skal det kommunikeres. Det har vi hjulpet Capturi med – fra sparring på navn, over logodesign til den visuelle identitet i markedsføringsmaterialer til apps.

Luk

11 måder
I kan bruge
os

  1. Ærlig og åben sparring

    Vi tør sige vores mening. I kan være sikker på, at den sparring vi giver, kommer fra hjertet. Nogle gange kan det føles som en flad kindfed, men hvis vi ikke siger vores mening, hvad er så ideen med at vælge os? Meninger er i øvrigt ikke altid ris, for vi er ikke karry med at rose og bakke op om den gode idé.

  2. Friske øjne på udfordringer

    Hvis I står i et vadested, kan vi være det friske sæt øjne og dem, der stiller de ”dumme” spørgsmål. For at kunne løse er vi nemlig nødt til at forstå! Den proces er guld værd, hvis du er stødt på grund og gerne vil drage videre. Så spørg, og vi vil spørge igen - så vi sammen kan finde den nye vej.

  3. UX

    Vi bringer brugeroplevelsen og wireframing i spil for at give et bedre overblik over omfang, funktioner m.v. Samtidig giver det os en fælles platform til at se, hvor vi står.  Alt efter omfang benytter vi også eksterne venner til UX.

  4. UI/Design

    Design er vi vilde med! Og gode til (glem lige janteloven). Design er ikke bare pynt, men skal få funktionerne og essensen frem i dit produkt eller din service. Design skal være venligt og sigende for din bruger. Er det et tool, en app, et website eller en ny identitet, er vi på. Den berigende og styrkende brugeroplevelse, hvad enten det er på en tryksag, en identitet eller et website.

  5. Navngivning

    Skal jeres brand eller et nyt produkt have nyt navn, så vi vil meget gerne spille med. Vi kan være det friske pust, der med grundig research og nye vinkler bidrager til navnet.

  6. Prototyping

    Fornemmelser skal ryddes af vejen. Fakta skal bydes velkommen. Dertil er prototyping et fremragende redskab, og vi styrer gerne processen fra etablering til output af prototyping.

  7. Del viden og vær tilstede

    Vi vil gerne ud – og endnu bedre; ud og dele vores viden og holdninger. Om det er om Umbraco, design, vores tilgang eller noget helt fjerde (i relation til vores arbejde), så er vi klar på at fortælle, vise og være.

  8. Sideprojekter

    Pas på med at blive som mos; gro fast! Derfor dyrker vi i stor stil sideprojekter og vil også meget gerne give sparring på sideprojekter, hvor vi kan gøre en forskel. Vokseværk startede faktisk selv som et sideprojekt.

  9. Målgrupperesearch

    Hvad tænker målgruppen om et nyt tiltag eller, hvordan italesætter vi dem? Du kan forestille dig det, men det er meget bedre at spørge målgruppen direkte. Vi tager gerne hånd om processen og sætter din målgruppe i spil, så du får vigtige input at videre arbejde. Ved større workshops m.v. teamer vi op med samarbejdspartnere.

  10. Umbraco-udvikling

    Vi er store tilhængere af Umbraco – og det er ikke bare ord, men fordi vi gang på gang oplever det som det mest fleksible og tilpasningsdygtige. Og så har vi i al beskedenhed én af de udviklere der taler, så man forstår hvad han siger. Alt efter omfang benytter vi også eksterne venner.

  11. Underleverandør

    For bureauer og større virksomheder indgår vi gerne i en rolle som underleverandør. Det vil typisk være ift. design, udvikling eller én af ovenstående emner. Spørg os om muligheden for det.

Har I spørgsmål til hvordan vi kan få glæde og gavn af hinanden, så spørg os.

IMG_0818.jpg

Lækker brochure med salg for øje

Æggepakkeriet er et storstilet boligprojekt i centrum af Aarhus – tæt på kultur og natur. Det har vi været med til at give en stærk visuel fremtoning.

Det er ikke small living-boliger i æggebakker. Det er derimod et stort boligprojekt med 150 ejerlejligheder ved Godsbanen i Aarhus. Vi har i tæt samspil med projektgruppen designet en indbydende salgsbrochure med inspiration fra det eksisterende logo. Brochuren giver en stærk introduktion til din kommende drømmebolig, tæt på natur og kultur. What’s not to like

IMG_0843.jpg

Mæglerne klapper i deres hænder og er allerede glade for ‘værktøjet’, som brochuren også er. For den er et stærkt redskab i dialogen med potentielle købere. Derfor er disponeringen og opbygningen nøje koordineret ift. købsrejsen og hvilken information man har brug for på hvilken stadie samtalen er på.

IMG_0850.jpg

Og hullerne på foresiden? Ja, de skal være der :) Det giver et fantastisk udtryk og pirrer desuden nysgerrigheden.

IMG_0834.jpg
IMG_9549 2.JPG

En helt særlig designmanual

Noget siger, at særligt denne designmanual skal overholdes. For et særligt samarbejde har set dagens lys – og vi glæder os.

Noget siger, at særligt denne designmanual skal overholdes. 

For et nyt, spændende og oplysende projekt er in the making med Syd- og Sønderjyllands Politi og Seismonaut. Vi kan ikke fortælle så meget endnu, udover at det er aldeles relevante i disse digitale tider. Og ja, undskyld, dér kom vi til at lyde som et værksted fra Den Gamle By :) 

Kald det en cliffhanger, for vi fortæller og viser meget mere, når vi kan. Og må.

BR Perleplade.jpg

Mere leg, tak. Direkte fra designrødderne

Dengang … Smag på ordet! Man fornemmer den kernedanske intro til en blockbuster-basker af en Morten Korch-klassiker. Der er vi ikke helt. Og dog!

Man kan godt blive romantisk tilbageskuende, og blive ramt af tanken “alt var bedre og mindre kompliceret for år tilbage”. Den samme tanke slog ned, da jeg en tilfældig dag vendte en af ungernes perleplader. Nuvel, én af perlepladerne fra før min egen ungdom.

🙊 HOV. Hvad var det?
👉 Købt til spotpris
😍 I BR. Ligner det.

Som BR så ud dengang. Væk er kapitalismens vingesus og neonskilte, uden at komme for meget op på nutidens barrikader. Når man sammenligner BRs nuværende design med dét der har været, så kommer jeg fluks til at længes romantisk tilbage. Så banker den dejligt legende tanke på; hvad nu hvis …

 

BR Perleplade.jpg

BRs nuværende design fungerer sikkert fint for dem. Men lad os lege de valgte, at trække på deres designhistorie. Den ligger lige dér på perlepladen.

Se tilbage — og frem!

Det er en kendt disciplin indenfor designbranchen, at skrælle lag af et design for at nå ind til benet og det essentielle. Det gør vi ofte i Vokseværk, for det er en vigtig øvelse. Samtidig kan man også mærke, når det begynder at gøre nas. Så har man fjernet for meget af arvesølvet. Så hops, tilbage på bordet med det.

Leg er guld og helt essentielt for BR. Sæt stordrift, kæmpekoncern og key account managers bagud i tankerækken, og lad os fokusere på hvad essensen og outcome reelt er; ja! Nemlig, leg.

Så vi hjælper den på vej. 

👉 For tænk nu hvis … 
Lad os da lege det. 
Som sagt, så gjort!

 

Elementer.jpg

Vi har leget, udfordret, udfoldet og drømt. Processen er faktisk enkel; søg tilbage til rødderne, skær ind til benet, bring essensen up to date og byg på i respekt. Herunder viser vi eksempler fra vores leg på hvordan BR kunne tage sig ud ved at følge opskriften og lege med eller lege videre …

Konkret kan redesignet betyde:
Mere enkelhed 👉 Ahhh!
Mere lækkerhed 👉 Mmm!
Mere leg 👉 Yaaay!
Mere salg 👉 Kachiiing!

BR Logo-samlet.png

Det nuværende logo til venstre, og et nyt take på logo med tydelig reference til et gammelt logo.

Den ikoniske bjørneskinshue er på plads og koblet sammen med farverne og et payoff, der indgyder mere leg end stordrift, så rammer vi ned i en god nerve.

Og lad os fortsætte legen. For du sidder på kanten af din stol med tanken på, hvordan det mon så folder sig ud. Den leg er en designers store drøm… *start trommevirvel*

BR-Canvas-Tote-Bag.png

Mulepose updated! Spar på plastic og øg sandsynligheden for, at forbrugere vil bruge posen igen og igen. Grønt og meget lækkert!

BR-gavepapir.jpg

Intet slår en fantastisk leg, hvor man glemmer tid og sted. Det skulle da lige være en gave, som indeholder noget til næste leg. Så gør også dét til en lækker oplevelse — og ikke på tyndt-pergamentpapir, men giv det noget volumen og kvalitet. Det giver en større brugeroplevelse … og ja, børn river det fluks af. Men forældre oplever det — og det er jo trods alt dem der oftest køber gaverne ;-) … og så er det ikke gennemsigtigt, så overraskelsen udebliver!

BR---Street-Billboard.jpg
BR---Street-Billboard-2.jpg

Mere leg i gadebilledet — vis dedikationen og knap så meget kapitalisme. 

BR-app@2x.png
BR-find-vej.jpg

… Barbie, Teletubbies, spil, bamser, sommertema osv. Det er sjældent det nemmeste i verden, at finde. Men gør lækkert og nemt at finde. Og hey, hvorfor ikke skrive i dét sprog, som man ved det bliver råbt til forældrene :-)

Nogle gange kunne man godt ønske, at lege kunne blive til virkelighed … Her er en af dem ;-)

Afmelding-logo@2x.png

Pssst. Dette er ikke et opgave bestilt af BR, sponsoreret, et betalt pitch eller lign. Det er ren og skær leg og ønsketænkning. For vi elsker (også) at lege ;-)

Skal projektet virkeliggøres vil det kræve et meget dybere forarbejde ift. målgrupperesearch, aktionspunkter, dialog med ledelse, kunder, butikker m.v. En længere og meget spændende proces. Resultatet vil muligvis blive anderledes, men vores leg og take her, er baseret på nuværende viden, lyst til ændret fokus og stærkt design. 
 

Se eksempler på vores arbejde her – og er du blevet nysgerrig eller står spørgsmålene i kø, så fang os lige her.

Vokseværk_RAISFOTO_2399.jpg

En stærk visuel grobund giver effekt

Din kommunikation skal vandes, beskæres, gødes og holdes ved lige. Om du er en nyopstartet virksomhed eller har en markant størrelse – værdien af den visuelle grobund skal ikke underkendes i ønsket om vækst.

Vores navn er ikke tilfældigt. Vi hjælper brands, virksomheder og organisationer med at vokse og vækste i kendskab og engagement via en stærk visuel grobund.

Det betyder konkret, at vi tror på (og ved af erfaring), at et stærkt og gennemarbejdet visuelt design er med til at danne grobund for jeres vækst. Lækkerhed og kælen for grafiske detaljer gør det ikke alene. Det kræver først og fremmest en stærk bærende idé og derfra bygge et stærkt kommunikationskoncept med tilhørende gennemarbejdet visuelt design.

Oplev flere af vores filosofier

Vokseværk_RAISFOTO_2323.jpg

Følg med udviklingen – med måde

Vokseværk_RAISFOTO_2664.jpg

Medspil og modspil i et tæt samarbejde

Vokseværk_RAISFOTO_2664.jpg

Medspil og modspil i et tæt samarbejde

Vi tror på fællesskab i designfasen og åbenhed! Åbenhed om hvornår noget virkelig rammer nerven med fuld effekt – og hvis noget misser. Det kræver åbenhed og ærlighed all the way. Begge veje, tak.

Sololøb kommer hverken du eller vi nogen vegne med. Det kræver åbenhed og fælles tilgang, hvis det skal have effekt. Og det skal det! Derfor er ‘fint’ et fyord. For så har du (eller vi) ikke taget ordentlig stilling.

Derfor er vi store fans af åbenhed og transparens, fordi vi populært, og en smule corny sagt, er “in it together” og det er mere end tilladt at kræve noget af hinanden og modsat deles om succeser inkl. high fives. Hop ombord!

Oplev flere af vores filosofier

Vokseværk_RAISFOTO_2399.jpg

En stærk visuel grobund giver effekt

Vokseværk_RAISFOTO_2407.jpg

Mavefornemmelse og fakta hånd i hånd

Vokseværk_RAISFOTO_2407.jpg

Mavefornemmelse og fakta hånd i hånd

Der er fakta – der er følelser! Når de to går hånd i hånd, opstår et stærkt match. Vi tror på, at det er vigtigt at have følelserne med i et projekt i tæt samspil med fakta og et øje for målgruppen.

Vi går gerne en ekstra mil for at ramme løsningen dér, hvor det sparker allerstærkest, rammer målet og skaber resultater. Vi formår at sætte os i målgruppens sted, mærke grundigt efter i maven hvordan den skal rammes og arbejder med vores gut feeling koblet med evidens og fakta.

Derfor siger vi; trust your guts. Både når du møder os første gang, når vi kommer med vores oplæg og når du ser din målgruppe.

Oplev flere af vores filosofier

Vokseværk_RAISFOTO_2664.jpg

Medspil og modspil i et tæt samarbejde

Vokseværk_RAISFOTO_2245.jpg

Markér dig eller dø

Vokseværk_RAISFOTO_2245.jpg

Markér dig eller dø

Hvert minut, time, dag, uge, år er fyldt med opdateringer, breaking news-historier og sensationer i større eller (især) mindre grad. Du skal vove at markere dig, ellers bliver din virksomhed leverpostej.

Vov at gå imod strømmen. Være dem der tør markere sig fordi I står inde for jeres mærkesag. Om det så er en SoMe-kampagne, din visuelle stil, din storytelling, tilgangen til markedet eller hvordan du går i kødet på målgruppen. Vov at markere dig. At stikke ud. At gøre noget markant andet end andre.

Oplev flere af vores filosofier

Vokseværk_RAISFOTO_2407.jpg

Mavefornemmelse og fakta hånd i hånd

Vokseværk_RAISFOTO_2679.jpg

Lad drømmen løfte dit brand

Vokseværk_RAISFOTO_2679.jpg

Lad drømmen løfte dit brand

Projekter skal have flyvehøjde. Du skal turde drømme, tænke stort og krølle janteloven sammen. Et stærkt projekt skal have klare ambitioner og ville sætte spor i virkeligheden ift. målgruppen og markedet.

Mål er absolut nødvendige og vigtige. Fra første brief til designprocessen kører; hvad er målet, hvad arbejder vi hen imod at forløse? En opgave er ikke løst "bare", hvis vi har gjort noget pænere end før. Det rykker først, når vi rammer målene og ser et resultat af indsatsen. Sker det ikke? Så evaluerer vi sammen og sætter nye mål. Og det var sammen.

Oplev flere af vores filosofier

Vokseværk_RAISFOTO_2245.jpg

Markér dig eller dø

Vokseværk_RAISFOTO_2323.jpg

Følg med udviklingen – med måde

Vokseværk_RAISFOTO_2323.jpg

Følg med udviklingen – med måde

Nye teknologier, metoder og services ser konstant dagens lys. Men langt fra alt er relevant og sigende for din virksomhed og målgruppe. Vær derfor kritisk på den sunde måde – og hamrende nysgerrig.

Vores nysgerrighed gør, at vi ikke kan lade være med at udforske og undersøge hvordan en ny tendens, service eller teknologi kan løfte en udfordring i et projekt. Eller tale til en specifik målgruppe. For hvordan kan vi bedst muligt kunne gøre brug af den til jeres målgruppe? Og nok så vigtigt; skal vi gøre brug af den?

Vurdér hvad der reelt kan give effekt. Tro os. Vi vurderer med.

Oplev flere af vores filosofier

Vokseværk_RAISFOTO_2679.jpg

Lad drømmen løfte dit brand

Vokseværk_RAISFOTO_2399.jpg

En stærk visuel grobund giver effekt

Grundlov

Vi stræber efter konstant at overraske og udfordre. Det gør vi gennem en skæv og nyskabende tilgang til design, hvor vi sætter brugeren i centrum. Fra idé til implementering — så løsningen understøtter behovet og tilfører værdi.