LME 1@2X

Virkelighedsnær, og ikke helt firkantet, identitet til efterskole med dybe værdier

Kunde
Løgumkloster Efterskole
Tema
Efterskole
År
2019
Services
Visuel identitet Webdesign Frontend-udvikling Umbraco Grafisk design Logo-design

En del af virkeligheden ... og virkelighedens valg. Det går for alvor op for én, når man er teenager og årene hvor ens valg kan føles store og er med til at forme personen. Løgumkloster Efterskole er helt på klar det – og taler direkte ind i det med deres nye visuelle identitet, som vi har stået bag.

Besøg website

LME 6@2X
LME 2@2X

Løgumkloster Efterskole (LME) havde brug for at blive rystet godt i deres designmæssige grundvold – og de hellige køer var (heldigvis) aldeles få. Klar kommunikation med en samlet stærk visuel identitet og visuel sammenhæng i mødet med skolen. Og få mere kant…

For der skal salg til. Målgruppen er todelt – dels skal vi tale til forældre og dels til eleverne. Af erfaring ved vi, at eleverne har meeeget at skulle have sagt i dét valg.

Den visuelle identitet udspringer af et kvadrat – både i selve bomærket og til det primære element; det brudte kvadrat. Et efterskoleophold er et møde med en ny virkelighed, det er at stille skarpt på sin egen virkelighed og åbne op for virkeligheden. Lige fra det nære med nye venner, til dannelsen og til uddannelsen.

Det brudte kvadrat er et symbol på at rammen der åbnes op, virkelighed tages ind, foldes ud – og det er helt essentielt i hele kommunikationen for Løgumkloster Efterskole. Den visuelle identitet udfoldes naturligvis også stærkt på websitet.

LME 4@2X
LME 9@2X
N
Niels
Partner og skævttænkende fotografiker

Vi skal snakke sammen!

Tag fat i Niels for mere info om dette projekt. Har du et lignende projekt, kan han hjælpe med at finde ud af, om der er et match i kompetencer og kemi fra vores side, og derfra hjælpe med at tage de første skridt frem mod et samarbejde og en løsning.


Website der fremkalder følelser og hverdagsweekend

Et åndehul i hverdagen? Ja tak. Det er essensen i Bassin 7, som er en ny del af Aarhus Ø med havnebad, lækre boder, et teater, storslået arkitektur og imponerende udsigt.

Dén forskellighed skulle rummes og til dét har vi designet en visuel identitet, der mundede ud i et samlende website for hele Bassin 7. På websitet kan man del få del i den særlige stemning på Bassin 7 (som naturligvis bedst opleves i virkeligheden), se aktiviteter, læse om de enkelte boder og tilbud. Og naturligvis historien, som er ganske vild – fra industrihavn til hverdagsweekend.

Event-site til Danmarks nye jagt-, fiskeri- og outdoormesse

Brahetrolleborg Game Fair er en ny stor og ambitiøs outdoormesse på Fyn for hele friluftsverdenen og for hele familien. Dens første udgave i 2019 tiltrak 17.000 mennesker og tilbagemeldingerne har været overodentlig positive.

Vi var med fra starten til at designe og udvikle websitet til eventet i forlængelse af den eksisterende designlinie samt løbende supportere undervejs. Et stærkt Umbraco-site, der skulle mestre at favne alle events, informationer, kalender og give et stærkt overblik til outdoormessen.

Lækkert oplysningssite i Politiets tjeneste

Bøvl er sådan et fint jysk ord. Hæleri derimod er rigtig ufint! At handle brugt skal være aldeles ubøvlet og enkelt. I uvidenhed kan man dog ende med varme varer, så det kræver god og omfattende oplysning.

Derfor ville Syd- og Sønderjyllands Politi sætte ekstra fokus på dette og give gode råd og anbefalinger, så man undgår varme varer. 

Website indbyder til fællesskab og frivillighed

At få en stor og spændende organisation med mange frivillige på en ny platform er en stor og spændende udfordring. Én som vi var mere end klar på at løfte. 

KFUM og KFUK havde behov for et stort ryk, som betød en meget grundig oprydning i deres indhold, en ny helt struktur og naturligvis et stærkt design på deres nye website. Et design med klare farver, legende former og tydeligt kommunikerende af alle organisationens aktiviteter og mærkesager.

Vi har været med hele vejen, og er stadig med og har et ongoing samarbejde med KFUM og KFUK.

Se løsningen

Forbered købet hjemmefra

Hvordan klæder man den kvalitetsbevidste køber på til en køb i en fysisk butik? Leander havde udfordringen og med et indbydende, forklarende og fortællende website taler de nu direkte til deres kommende købere – og viser en snert af lækkerheden af møblerne. For det bliver kun en snert – de skal nemlig opleves i virkeligheden!

Vi har til gengæld været med i virkeligheden for samarbejdet med Leander om websitet ift. den oprindelige struktur, design og tone of voice. Mødre (og fædre) handler ofte på anbefalinger, så derfor kørte vi med universet 'Rumour has it...' ... det er ikke kun Adele der kan ;-)

Banebrydende service får nyt navn og ny visuel identitet

Capturi er en alt-i-en-software, der hjælper professionelle teams med at få mest muligt ud af møder og opretholde den viden, der kommer frem i mødelokalet. Under hele mødet kan dit team samarbejde i realtid – tildele todo's, notere beslutninger og lave personlige notater. Dette synkroniseres med dit foretrukne projektstyringsværktøj og distribueres automatisk til alle deltagere.

Lige så smart som det er, lige så lækkert skal det kommunikeres. Det har vi hjulpet Capturi med – fra sparring på navn, over logodesign til den visuelle identitet i markedsføringsmaterialer til apps.

Bæredygtigt byggeri i stramt outfit

Lad det være sagt med det samme: Flæks er ikke en kødgrossist. De er derimod en fremadstormende virksomhed, der tegner og udvikler boligprojekter med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Kort sagt: hjem med mening.

Derfor skulle deres nye visuelle identitet have et stærkt fokus på mening, det nære, kontakten med mennesker. Resultatet er blevet et stramt og indbydende outfit, som med nogle stærke elementer, der adskiller sig visuelt fra lignende i branchen. På en god måde. For her er hjertevarme, passion og gejst for 200%.

Nordisk stramhed til familieejet investeringsselskab

Med solide værdier som grundlag og et familieejerskab, har Profound Partners en stærk position i markedet. Det kalder på en mindst lige så stærk visuel identiet med rødder i den nordiske designtradition.

Vi, og de, ville væk fra floskler og det forventede, når man snakkede investeringsselskaber. Derfor drejede vi bevidst vi en stor bue uden om blå. Farverne derimod indgyder en frisk tilgang, frodighed og vækst.

Profound Partners tør og vil. Vi hepper og har givet med- og modspil.

Teknisk konference klædt organisk og ikke-teknisk på

Det ligger i navnet. Intelligent Cloud Conference – det emmer af teknik, og et kig på målgruppen siger det samme. Sammen med holdet bag konference, har vi designet en visuel identitet og kommunikation, der dels taler til målgruppen og formår at vise det tekniske alt for uteknisk, men naturligvis med klare referencer til temaet. Det er trods alt målgruppen, vi skal engagere.

Stærk visuel identiet med værdier i fokus

En del af virkeligheden ... og virkelighedens valg. Det går for alvor op for én, når man er teenager og årene hvor ens valg kan føles store og er med til at forme personen.

Løgumkloster Efterskole er helt klar på det – og taler direkte ind i det med deres nye visuelle identitet, som vi har stået bag. Virkeligheden er omdrejningspunktet, for det handler om at opleve virkeligheden i nuet på efterskolen og forberede sig på at tage del i virkeligheden og tage valget om ens egen virkelighed. 

Så velkommen til virkeligheden. Den er helt særlig på Løgumkloster Efterskole.

Nordisk stolthed og stil helt ind til benet

Man tager en meget dedikeret, på grænsen til nørdet (no offence), gruppe og graver frem til deres kerne, dét der definerer dem og giver stolthed! Cirka sådan er fortællingen med Copenhagen .Net Usergroup, som kom til os med et behov for en gennemgående designstil båret af et markant samlende logo.

Vikingen blev kernen i denne fortælling. Dansk. En fighter. Tæt sammenhold. På en mission. Og stolt! En meget stram stil kendetegner logoet sammen med en stærk typografi og visuel leg med ‘dotten’ i .Net.

En sammenhængende fortælling giver effekt

Et løbende samarbejde bliver som et venskab – hvor vi også kan udfordre hinanden. Djurslands Efterskole er med på leg, udfordring og at tænke efterskole anderledes. 

Vi har arbejdet med en saying der hedder #dufårguldmedhjem og “Hver dag tæller”. For især når man er på efterskole, er hvert minut, oplevelse, ny ven eller veninde max vigtig. Det skal nydes, opleves og tages ind så længe det varer.

Skolen har fået en hel nye visuel identitet, hvor det tidligere logo er blevet visuelt opdateret, men så det med opdateringen stadig trækker på kendetegn. Derudover har designet få kant, leg, fortælling og en stærk farvepalette.

Let flyveoplevelsen smidigt med en app

Når man rejser har man nok at gøre med at holde styr på håndbagagen, børnene, tjekke vejrudsigten hvert 5. minut og holde øjne med hvornår gaten åbner. Men vent … den sidste del (og meget mere) er gjort lettere for dig som rejsende fra Billund Airport.

I samarbejde med Impact, der havde projektet for Billund Airport, designede vi en app som tager den rejsende i hånden før, under og efter rejsen. Du kan bl.a. følge dit fly, få updates om ændringer og ligeledes holde dig opdateret på hvad der er af tilbud i Billund Airport, mens du venter.

Hent i App Store

Detroit vågner stiller og roligt – med en app

Detroit er ikke hvad det har været – men så er det noget andet. Det er på vej… Derfor eksisterer denne app, som viser de særlige upcoming spots i Detroit. Vi har været med fra starten af projektet og givet sparring til struktur og lagt den overordnede designstil.

Det er skandinavisk enkelt og med fokus på de enkelte spots.

Konceptet med denne app påtænkes, at udbredes til flere amerikanske storbyer. We're just getting started!

Hent i App Store

Fantastisk musik og oplevelser i hånden

Heartbeats er startet af tidligere P3-vært og DJ Le Gammeltoft. Det er meget andet end en internetradio, det er snarere et univers af debat, indlæg, dj-sets kategoriseret under beats og talks. Efter en Kickstarter-kampagne til at udvikle Heartbeats til næste niveau, var fokus på en ny app. En app der kunne samle de forskellige tilbud til brugerne og lytterne i et lækkert univers Heartbeats værdig.

Vi var inviteret med fra starten af projektet til at kategorisere indholdet, tænke med i strukturen og lægge en designretning, som spillede sammen med den eksisterende stil fra Heartbeats. Og anmeldelserne på App Store taler sit eget sprog, bl.a. "Endelig en app, der er enkel, stilfuld og med præcis de funktioner, der skal til for at vælge mellem alle de muligheder, Le har lagt op. Fed app, fed musik!!".

Hent i App Store

Genoplev naturen med en app i lommen

Det danske vejr rimer ikke altid på sol. Lad os bare sige det som det er. Men det kan altid kalde på en tur ud i naturen. En gåtur. Eller skal vi sige en fodtur? Det er nemlig navnet på en app, som guider dig i den smukke natur i Silkeborg Kommune.

Vi har givet appen navn, designet identiteten, givet sparring på flowet i appen og designet selve appen. Udviklingen har vi ikke håndteret. Projektet er blevet realiseret i samarbejde med Attityde og Silkeborg Kommune.

 

Luk