CNUG 4.jpg

Nordisk stolthed og stil helt ind til benet

Kunde
Copenhagen .Net Usergroup
Tema
Fællesskab
År
2017
Services
Visuel identitet Logo-design Webdesign

Man tager en meget dedikeret, på grænsen til nørdet (no offence), gruppe og graver frem til deres kerne, dét der definerer dem og giver stolthed! Cirka sådan er fortællingen med Copenhagen .Net Usergroup, som kom til os med et behov for en gennemgående designstil båret af et markant samlende logo.

Besøg websitet

Cnug Two Vikings@2X
Cnug Two Photo And Graphics@2X

Vikingen blev kernen i denne fortælling. Dansk. En fighter. Tæt sammenhold. På en mission. Og stolt! En meget stram stil kendetegner logoet sammen med en stærk typografi og visuel leg med punktummet i .Net.

Punktummet går igen i en supergrafik, der benyttes som element på websitet samt i trykt materiale for CNUG.

Vikingen er ligeledes fortolket i både en mandlig og kvindelig version, da CNUG langt fra kun er for hankøn, men i lige så stor og dedikeret stil er for kvinder. Hvilken lækker udfordring, at lave to vikinger med samme stramme kendetegn.

Cnug Website Dot Graphic@2X
Cnug Dotgraphics@2X
K
Karsten
Partner og vanebrydende lead designer

Vi skal snakke sammen!

Tag fat i Karsten for mere info om dette projekt. Har du et lignende projekt, kan han hjælpe med at finde ud af, om der er et match i kompetencer og kemi fra vores side, og derfra hjælpe med at tage de første skridt frem mod et samarbejde og en løsning.


Website indbyder til fællesskab og frivillighed

At få en stor og spændende organisation med mange frivillige på en ny platform er en stor og spændende udfordring. Én som vi var mere end klar på at løfte. 

KFUM og KFUK havde behov for et stort ryk, som betød en meget grundig oprydning i deres indhold, en ny helt struktur og naturligvis et stærkt design på deres nye website. Et design med klare farver, legende former og tydeligt kommunikerende af alle organisationens aktiviteter og mærkesager.

Vi har været med hele vejen, og er stadig med og har et ongoing samarbejde med KFUM og KFUK.

Se løsningen

Delikatesser i den virkelige verden – og på skærmen

Lækre delikatesser fortjener en ditto delikat fremvisning. Som sagt, så gjort for det Aarhusianske gourmetbrand, GRAND fromage, der specialiserer sig i oste og charcuteri. Og fik vi nævnt dedikation? For denne virksomhed er indbegrebet af dedikation til faget, smagen og samspillet med anerkendte kokke, som de leverer udsøgte råvarer til.

Så det kræver noget af et website. Vi valgte, at sætte enkeltheden og detaljer i højsædet, så billederne virkelig kunne tale og suppleres af den gode fortælling om GRAND fromage.

Se løsningen

Fokus på vælgerne og mindre støj

Efterskolerne er under pres i disse år – uden at det skal lyde som en sætning fra et leksikon. Derfor er det helt essentielt, at tale direkte til målgruppen og vække deres begejstring. Et grundigt forarbejde viste, at det langt på vej er de potentielt kommende elever, der tager beslutningen. Så skal vi da tale til dem!

Den daværende ledelse på Tommerup Efterskole var klar til handling, og det resulterede i et nyt meget visuelt og enkelt site. Enkelt på den måde, at forsiderne (ja, der var flere) var strippet for al info, der ikke var relevant for den kommende elev. Men derimod køre på med linjerne, følelserne og stemningen. Det gav pote – for skolen kunne mærke en markant fremgang i besøg, antal tilmeldinger og stigende interesse for skolen.

Løsningen blev til i samarbejde med Carsten Herholdt.

Sitet er desværre ikke længere tilgængeligt

Forbered købet hjemmefra

Hvordan klæder man den kvalitetsbevidste køber på til en køb i en fysisk butik? Leander havde udfordringen og med et indbydende, forklarende og fortællende website taler de nu direkte til deres kommende købere – og viser en snert af lækkerheden af møblerne. For det bliver kun en snert – de skal nemlig opleves i virkeligheden!

Vi har til gengæld været med i virkeligheden for samarbejdet med Leander om websitet ift. den oprindelige struktur, design og tone of voice. Mødre (og fædre) handler ofte på anbefalinger, så derfor kørte vi med universet 'Rumour has it...' ... det er ikke kun Adele der kan ;-)

Lækkert oplysningssite i Politiets tjeneste

Bøvl er sådan et fint jysk ord. Hæleri derimod er rigtig ufint! At handle brugt skal være aldeles ubøvlet og enkelt. I uvidenhed kan man dog ende med varme varer, så det kræver god og omfattende oplysning.

Derfor ville Syd- og Sønderjyllands Politi sætte ekstra fokus på dette og give gode råd og anbefalinger, så man undgår varme varer. 

Nordisk stolthed og stil helt ind til benet

Man tager en meget dedikeret, på grænsen til nørdet (no offence), gruppe og graver frem til deres kerne, dét der definerer dem og giver stolthed! Cirka sådan er fortællingen med Copenhagen .Net Usergroup, som kom til os med et behov for en gennemgående designstil båret af et markant samlende logo.

Vikingen blev kernen i denne fortælling. Dansk. En fighter. Tæt sammenhold. På en mission. Og stolt! En meget stram stil kendetegner logoet sammen med en stærk typografi og visuel leg med ‘dotten’ i .Net.

En sammenhængende fortælling giver effekt

Et løbende samarbejde bliver som et venskab – hvor vi også kan udfordre hinanden. Djurslands Efterskole er med på leg, udfordring og at tænke efterskole anderledes. 

Vi har arbejdet med en saying der hedder #dufårguldmedhjem og “Hver dag tæller”. For især når man er på efterskole, er hvert minut, oplevelse, ny ven eller veninde max vigtig. Det skal nydes, opleves og tages ind så længe det varer.

Skolen har fået en hel nye visuel identitet, hvor det tidligere logo er blevet visuelt opdateret, men så det med opdateringen stadig trækker på kendetegn. Derudover har designet få kant, leg, fortælling og en stærk farvepalette.

Bæredygtigt byggeri i stramt outfit

Lad det være sagt med det samme: Flæks er ikke en kødgrossist. De er derimod en fremadstormende virksomhed, der tegner og udvikler boligprojekter med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Kort sagt: hjem med mening.

Derfor skulle deres nye visuelle identitet have et stærkt fokus på mening, det nære, kontakten med mennesker. Resultatet er blevet et stramt og indbydende outfit, som med nogle stærke elementer, der adskiller sig visuelt fra lignende i branchen. På en god måde. For her er hjertevarme, passion og gejst for 200%.

Tydelige data i et legende køkken

Vi må gerne tegne på køkkenskufferne! Da HTH/Nobia fejrede 50 års jubilæum med en gigantisk fest for alle medarbejdere (det er alligevel en del), var det for ledelsen en oplagt mulighed for at give status, og pege fremad mod nye mål. Dét hjalp vi med at visualisere, så det også for øjnene fremstod indbydende og nærmest spiseligt. Apropos spiseligt, så blev vi i dén metafor, for køkkenet er ethvert hjems hjerte!

Data i sig selv kan være knastørt og kedeligt, men det kan både virke mere oplysende, sigende og indlevende, når det bliver sat i en velkendt kontekst. 

Det er kun én vej – opad!

Når man lever af, at give andre virksomheder kendskab, hvordan sikrer man så sit eget. Endda når Kendskab faktisk er ens navn? Det er en kriblende god udfordring! For kendskab kommer ikke fra den ene dag til den anden. Bare spørg Beatles. Det oparbejdes, modarbejdes og skal holdes til ilden for at nå et mål. Og næste mål. At skabe kendskab på eks. en webshop kræver vedholdenhed.

Derfor begyndte vi at arbejde med bjerg-metaforen til Kendskab. Man sætter et mål om at nå toppen. Måske på et mindre bjerg i starten. Når man er nået dertil er det mere overskueligt, at se toppen på næste bjerg og sådan starter rejsen mod toppen. For Kendskab har vi designet identiteten, med et enkelt logo som understreger resultaterne som en del af kendskabet, udviklet universet samt payoff.

Medskabelse i en lækker form

To seje og søde piger på en mission – en mission om at hjælpe brands med at nå deres brugere, skabe kontakt, knytte sammen, og give værdi. Til begge. Det kan lyde fluffy, og af samme grund havde Medskab behov for en stærk identitet, som samtidig kunne konkretisere nogle af de emner, som de arbejder med i processerne.

Identitet blev meget grafisk, farverig og enkel i sin streg. De markant ikoner benyttes aktivt i deres workshops – og vi elsker, at de to det klassiske stempel til sig. Hvert visitkort fra dem får i øvrigt stemplet.

High 5 you rock!

Umbraco har et meget stærkt community, hvor high fives næsten uddeles før man spørger om dit navn. Dén smittende teamånd og begejstring valgte vi at tage udgangspunkt i, da vi designede identiteten til Umbraco DK Festival. Vi ville fokusere på energien, det samlende og dét man får ud af en dag på festivalen. Samtidig ville vi gerne gøre op med forestillingen om, at udviklere er bange for farver og ikke tiltrækkes af design. For de gør de ...

Designet ruller nu på andet år med en farvetilpasning, så vi markerer at det er en ny udgave af festivalen. Det er stærkt at se identiteten udvikle sig og bide sig fast.

Let flyveoplevelsen smidigt med en app

Når man rejser har man nok at gøre med at holde styr på håndbagagen, børnene, tjekke vejrudsigten hvert 5. minut og holde øjne med hvornår gaten åbner. Men vent … den sidste del (og meget mere) er gjort lettere for dig som rejsende fra Billund Airport.

I samarbejde med Impact, der havde projektet for Billund Airport, designede vi en app som tager den rejsende i hånden før, under og efter rejsen. Du kan bl.a. følge dit fly, få updates om ændringer og ligeledes holde dig opdateret på hvad der er af tilbud i Billund Airport, mens du venter.

Hent i App Store

Fantastisk musik og oplevelser i hånden

Heartbeats er startet af tidligere P3-vært og DJ Le Gammeltoft. Det er meget andet end en internetradio, det er snarere et univers af debat, indlæg, dj-sets kategoriseret under beats og talks. Efter en Kickstarter-kampagne til at udvikle Heartbeats til næste niveau, var fokus på en ny app. En app der kunne samle de forskellige tilbud til brugerne og lytterne i et lækkert univers Heartbeats værdig.

Vi var inviteret med fra starten af projektet til at kategorisere indholdet, tænke med i strukturen og lægge en designretning, som spillede sammen med den eksisterende stil fra Heartbeats. Og anmeldelserne på App Store taler sit eget sprog, bl.a. "Endelig en app, der er enkel, stilfuld og med præcis de funktioner, der skal til for at vælge mellem alle de muligheder, Le har lagt op. Fed app, fed musik!!".

Hent i App Store

Genoplev naturen med en app i lommen

Det danske vejr rimer ikke altid på sol. Lad os bare sige det som det er. Men det kan altid kalde på en tur ud i naturen. En gåtur. Eller skal vi sige en fodtur? Det er nemlig navnet på en app, som guider dig i den smukke natur i Silkeborg Kommune.

Vi har givet appen navn, designet identiteten, givet sparring på flowet i appen og designet selve appen. Udviklingen har vi ikke håndteret. Projektet er blevet realiseret i samarbejde med Attityde og Silkeborg Kommune.

 

Detroit vågner stiller og roligt – med en app

Detroit er ikke hvad det har været – men så er det noget andet. Det er på vej… Derfor eksisterer denne app, som viser de særlige upcoming spots i Detroit. Vi har været med fra starten af projektet og givet sparring til struktur og lagt den overordnede designstil.

Det er skandinavisk enkelt og med fokus på de enkelte spots.

Konceptet med denne app påtænkes, at udbredes til flere amerikanske storbyer. We're just getting started!

Hent i App Store

Jægerens bedste ven

Er du jæger? Så kender du det med, at du efter lidt tid, ikke helt kan huske hvad du skød, hvor du skød det og hvornår. 
Der kommer Jäger ind i billedet. En lille fiks jagt-ven du altid har med dig, der hjælper dig med at logge hvad du skyder, hvor du skyder det og hvornår.

Per Rytter kom til os med en spæd idé han havde fået. Han havde undersøgt et marked, men manglede nogle folk, der kunne tage en idé og puste liv i den.
Vi hoppede med på ideen, og sammen med et lille gruppe af stærke udviklere, satte vi skub i Jäger.

Konceptet er simpelt: Log hvad du skyder – tid, sted, vejr etc. klarer Jäger for dig. Og har du lyst til at lægge billeder og endnu flere informationer ind om dit bytte, har vi også tænkt på det.
Og bare vent, vi er slet ikke færdige. Vi har et godt roadmap for, hvor Jäger skal hen fremover.

Hent i AppStore

Hent i Google PlayStore

Luk